Edouard Dupuy og en fløjtekoncert

Den schweiziske komponist Edourd Dupys (ca. 1770-1822) liv og skæbne er så romantisk og belagt med lunefuldhed, at man ikke bør undre sig over, at selv hans fødselsår er ukendt!

Dupuy er blevet kaldt Nordens Don Juan, og sikkert er det, at netop hans intimere bekendskab med den danske kronprins (senere Christian den Ottende) tilkomne, prinsesse Charlotte Frederikke, også blev en del af hans skæbne. Dupuy måtte i 1809 forlade Danmark over hals og hoved.

 

Dupuy kom til Danmark i 1799, efter at have været i Stockholm i årene 1793-99, og fremstod som en internationalt anerkendt sanger. I denne position trådte han frem på Det Kgl. Tater og blev nationalscenens første Don Juan i Mozarts opera af samme navn. Men Dupuy havde adskillige talenter. Han kunne også dirigere og ikke mindst komponere. Hans opera Ungdom og Galskab ((1806) hører til de største successer i den danske operas historie og bliver spillet jævnligt helt op til vor tid. Så sent som i 1997 indspillet på cd af Collegium Musicum under Michael Schønwandts ledelse.

 

Under englandskrigene blev Dupyu en folkehelt ved at gå i spidsen for sin deling under krigens første fase i 1801 og senere også under belejringen og bombardementet i 1808. Her viste han heltemod, men dette medførte imidlertid, at Dupuy, som officer, måtte forlade sine gøremål på teatret. Man kunne ikke have en officer der også sang opera!

 

Dupuys fløjtekoncert i d-mol er trykt hos Breitkopf og Härtel i 1814, og er altså skrevet formodentlig omkring 1812. Dupuy befandt sig i Stockholm i denne periode. De tre satser følger den traditionelle wienerklassiske opbygning med allegro ma non troppo – Andante – Rondo. Tonesproget er til gengæld således, at det kunne være Kuhlau der havde skrevet koncerten. Formodentlig har Kuhlau også hørt stykket. Kuhlau ankom fra Tyskland til Danmark i november 1810, altsa et års tid efter at Dupuy havde forladt landet for stedse.

 

De meget pompose mellemstykker afløses af italienske, rossiniske fløjtefigurer. Hele koncerten spiller mere end en halv time og byder på artige tekniske udfordringer.

 

Det er påfaldende, så tæt Kuhlaus Elverhøj-ouverture lægger sig op ad Dupuys ouverture til operaen Ungdom og Galskab. Selv den lille obo-overledning synes at komme fra Dupuys inspiration, hvis man da ikke regner Beethoven som den egentlige autor i overledningen fra hans 5 symfoni, 1. sats.

 

Tilbage